OBS: Funktionen er endnu under udvikling
Med funktionen “Ryd res.hylde” kan afbestilte/udløbne reserveringer plukkes fra reserveringshylden på samme måde som fremfinding af reserveringer.
Funktionen findes under “Logistik” i bundmenuen.
Listen
Materialerne fremgår på en liste. Øverst ses antallet, som skal nedtages, samt antallet af allerede håndterede materialer. Derunder vises om scanneren er koblet til eller ej, og om RFID-scanneren eller kameraet er valgt.
Materialerne vises alle med
- Forside, hvis der findes en digital forside, ellers vises en farvet rektangel med titel og forfatter.
- Materialetype
- Titel
- Forfatter
- Udgivelsesår
- Faustnummer
- Materialernummer
I en grå boks fremgår hyldenummer, så du hurtigt kan lokalisere materialet.
Når et materiale er fundet, skal det scannes, hvormed fundet bliver registreret, og materialet på listen bliver opdateret med en grøn farve og et flueben. Materialet glider derefter op, så du er klar til at finde næste materiale. Scanningen opdaterer ikke status i bibliotekssystemet.
Hvis et materiale er forsvundet fra hylden, kan du ændre dets status. Ved at holde en finger på forsidebilledet, kan du i pop-up beskeden vælge at sætte materialet “Ikke på plads”. Herefter bliver den grå boks ved materialet markeret med en gul farve og et spørgsmålstegn, hvorefter det glider op.
Det er altid muligt at se de håndterede materialer ved at trække ned i listen.
Omvendt rækkefølge
Listen kan vendes om, hvis du ønsker at tage de første hylder sidst. Det gøres ved at trykke på de tre prikker i øverste højre hjørne og vælge “Omvendt rækkefølge”.
Stregkodescanner
I stedet for enhedens RFID-scanner, er det muligt at benytte kameraet til at scanne materialets stregkode. Du skifter scanner ved at trykke på de tre prikker i øverste højre hjørne.
Detaljeret visning
Ved at trykke på et materiale kommer en detaljeret visning, hvor der er flere metadata til at hjælpe fremfindingen som sideantal og indbinding. På den detaljerede visning kan materialets status også ændres med tryk på “Bortkommet”, hvorefter materialet får en gul farve og et spørgsmålstegn, hvilket også fremgår, når du går tilbage til listen.
Derudover er det muligt at tilgå yderligere metadata ved at trykke på “Mere info og eksemplarer” og derfra komme til eksemplarvisningen.
Afslut
Listen afsluttes ved at trykke på tilbagepilen, hvorefter du kommer til “Logistik”-menuen.