Konfiguration: Bibliotekssystem
De nødvendige oplysninger for at integrere med bibliotekssystemet sættes op under "Bibliotekssystem". Siden findes i venstremenuen under "Generelt" > "Konfiguration" > "Bibliotekssystem".
Bibliotekssystemet vælges på en drop-down menu. Valget afgør hvilke felter som skal udfyldes, da det varierer fra system til system. Vi understøtter følgende bibliotekssystemer (LMS’er):
- Bibliofil
- Book-IT
- Cicero
- Deichman (Cicero)
- FBS / Cicero
- Mikromarc
- Quria
Typiske informationer som skal udfyldes:
- SIP2 - URL, brugernavn og adgangskode
- Søgning - URL og/eller profil
- Yderligere adgang til LMS’et via API - URL, brugernavn og adgangskode
Informationer sættes op i samarbejde mellem kunden og Redia.
Systemerne har forskellige integrationer og funktionsmuligheder ift. vores produkter. Hvad der er muligt i ét system er ikke nødvendigvis gældende for alle andre. Hvis I har spørgsmål vedrørende funktionalitet kontakt da Redia.
