Hvordan indberetter jeg bedst en supportsag?

Indsend en supportsag på knappen "Opret supportsag" i øverste højre hjørne. Eller klik på linket herunder. Hvis du udfylder punkterne, som beskrevet nedenunder, har support-teamet et bedre udgangspunkt for at hjælpe.

Navn og Bibliotek: 

Biblioteker kan have forskellige indstillinger og funktioner. Derfor er det vigtigt for support-teamet at vide, hvilket bibliotek supportsagen drejer sig om. 

E-mail adresse:

Hvis du ikke er logget ind, skal du indtaste e-mailadresse. Hvis du er logget ind, er det ikke nødvendigt, og du vil samtidig have mulighed for at sætte andre CC på supportsagen.

Vælg produkt:

Vælg "Assist" som produkt i drop-down menuen og udfyld de felter, som er relevante for at svare på supportsager om dette produkt.

Vælg enhed:

Vælg i drop-down menuen hvilken enhed supportsagen drejer sig om. Det kan være iOS, Android eller begge dele. Disse informationer er vigtige for at kunne reproducere og fixe fejlen.

Software-version: 

Indtast din enheds software-version. Software-versionenen findes ved at gå ind under "Indstillinger" på din smartphone.

App-version:

Det kan være en stor hjælp for support-teamet at kende til app-versionen som supportsagen drejer sig om. App-versionen kan ses i appen under "Mere" i nederste højre hjørne (fx. V. 2.3.1)

Emne:

Lav en sigende overskrift for fejlen: 

  • Vær konkret f.eks. "Materiale mangler metadata under materialevisning”
  • Undgå generelle vendinger som "Assist fejler".

Beskrivelse:

Beskriv din supportsag med så mange detaljer som muligt f.eks. 

  • Hvor indtraf fejlen f.eks. Materialevisning, Plukliste, Hylderevision?
  • Hvad gjorde du op til det fejlede?
  • Hvad forventede du skulle ske?
  • Hvilket materiale fejlede?  

Medsend gerne oplysninger på en testlåner eller materialenummer på et testmateriale, hvis det er relevant. Vær opmærksom på, at de medsendte oplysninger vil blive brugt til at reproducere, og der således vil blive foretaget f.eks. lån og afleveringer af materialer eller lavet ændringer på en eventuelle testlåner, afhængig af hvad supportsagen omhandler. 

Vedhæft:

Vedhæft meget gerne screenshots ved f.eks. fejlmeldinger, det gør det lettere at reproducere fejlen. 

OBS! Skriv eller tilføj aldrig filer med personoplysninger på dine supportsager.