Redia Mobil Scanner er en alsidig RFID-læser/skriver, der er kompatibel med både Redia Staff RFID Studio og Redia Assist.
Scanneren kan anvendes som en stationær enhed ved en arbejdsstation eller transporteres og monteres på f.eks. en bogvogn ved hjælp af den tilhørende holder.
Scanneren har et display, hvor der kan ses information om batteristatus, forbindelsesstatus og andre vigtige oplysninger.
Efter fuld opladning kan scannerens batteri holde ca. 16 timer. Det vil sige den kan sagtens holde til en hel dags arbejde uden at skulle lade op.
Anvendes med Redia Staff RFID Studio
Redia Staff RFID Studio er en desktop klient (Windows), der kan hjælpe de ansatte på bibliotekerne til nemt og intuitivt at scanne, oprette og slette tags på materialer. Klienten kan anvendes sammen med Cicero, så den kan også anvendes til udlån, aflevering og materialesøgning. Til scanning af materialer kan Redia Mobil Scanner anvendes ved at tilslutte scanneren til computeren med et usb-kabel.
Læs mere om Redia Staff RFID Studio og dens funktioner.
Anvendes med Redia Assist
Redia Mobil Scanner kan bruges til scanning af materialer i Assist. Dette har ergonomiske fordele i form af, at materialerne blot kan placeres på scanneren i stedet for at scanne dem enkeltvis. Dens kraftige antenne gør, at den hurtigt og nemt opfanger og aflæser et materiales RFID-tag og sender oplysningerne videre til Assist.
Forbind Redia Mobil Scanner til Assist:
- Tænd for Redia Mobil Scanner
- Gå til fanen Mere > Opret forbindelse i Assist
- Vælg scanneren på listen
Læs mere om Bluetooth håndtering.
Redia Mobil Scanner kan anvendes til følgende funktioner i Assist*:
- Scan materiale
Hvis Redia Mobil Scanner er forbundet til Assist vil den som default anvendes til scanning af materialer, men der kan også skiftes til en af de andre scanningsmetoder.
- Plukliste, Ryd reservation hylde og Sæt på reservations hylde
Ved brug af de tre logistikfunktioner vil Redia Mobil Scanner fremgå i toppen med en grøn prik, når den er forbundet til Assist. Scanning af materialerne kan derved foretages ved at placere dem på Redia Mobil Scanner i stedet for at skulle scanne dem enkeltvis med telefonens RFID scanner.
*Afhænger af bibliotekssystemet
Redia Mobil Scanner til jeres bibliotek?
Hvis du ønsker at høre mere om Redia Mobil Scanner, kan du kontakte sales@redia.dk eller ringe direkte på +45 70 20 11 30.