Opsætning af Wayfinding

Wayfinding funktionen gør det nemt at finde rundt på biblioteket. Med overblikskortet kan brugeren udforske biblioteket og finde bestemte interessepunkter eller lokalisere materialer med “Find materialet”-funktionen i materialevisningen.  

Læs mere om Wayfinding 

Opstartsproces 

Implementeringen af Wayfinding funktionen er delt i to faser. Til hver fase vil I modtage en mail fra os om fasens indhold og en vejledning til, hvad I skal gøre i den pågældende fase. 

Vi vil gennem hele processen være tilgængelige til at svare på spørgsmål og hjælpe jer bedst muligt gennem opstartsprocessen. 

Fase 1: Indsamling og behandling af kortmateriale

For at kortleverandøren kan tegne det digitale kort, skal de bruge kortmateriale fra jer. Det kan f.eks. være en plantegning over biblioteket. Derudover skal I udfylde et regneark med oplysninger om de forskellige områder på kortet. 

Ved opstart af fase 1 får I tilsendt en mail med et link til en vejledning og til et regneark, som I skal udfylde. Vejledningen beskriver kravene til kortmaterialet og forklarer, hvordan regnearket skal udfyldes. Herefter sendes kortet og regnearket til os og vi sender det videre til vores samarbejdspartner MapsPeople. 

Fase 2: Udfyldelse af CMS og test undervejs

Når kortleverandøren har tegnet jeres kort, får I adgang til et Content Management System (CMS), hvor I indtaster interessepunkter og oplysninger om materialernes placering.

Når vi er klar til at indlede fase 2 vil I modtage en mail fra os med adgang til CMS’et samt en vejledning til, hvordan I udfylder det og tester undervejs.

Så snart I har kvalitetssikret funktionen og meldt tilbage til os, idriftsætter vi Wayfinding for jeres brugere, så de kan få glæde af den nye funktion.

Tilkøb funktionen til jeres bibliotek

Har I endnu ikke tilkøbt Wayfinding eller All-in-One, kan I skrive til sales@redia.dk eller ringe på +45 70 20 11 30 for at høre mere om funktionen.