1. Forside
  2. Biblioteket-appen
  3. Tilkøbsfunktion: Lån & Aflever

Lån videre med Biblioteket-appen

Med tilkøb af funktionen Lån & Aflever i Biblioteket-appen, åbnes en helt ny mulighed for litteraturdeling mellem jeres brugere.

Hvordan låner man videre?

Hos brugerne er det ganske enkelt. Funktionen benyttes på samme måde som når man låner sin bog via appen på biblioteket - man låner blot materialet fra en anden bruger i stedet.

 

  la_n-.png      klar-til-scab.png      Godkendt-la_n.png

Hvad med reserveringer?

Som standard på de fleste biblioteker, kan brugeren låne en bog, hvis de finder den direkte på hylden, også selvom der er reserveringer på. Med muligheden for lån uden for bibliotekets fire vægge, er dette ikke optimalt ift. reserveringer.

Derfor bruger Biblioteket-appen følgende logik til at bestemme, om et materiale må lånes videre eller ej:

  • Materialet er ikke udlånt (står på hylden): Der begrænses ikke på udlån af reserverede materialer, med mindre materialet står på reserveringshylden. Dette er ligesom I kender det fra hidtil.

  • Materialet er udlånt: Har materialet én eller flere reserveringer, vil viderelånet ikke kunne foretages, og brugeren får at vide at materialet er reserveret til en anden låner. Dette gælder, af tekniske årsager, uanset om der er andre ledige eksemplarer, der kunne opfylde reserveringen.

  • Materialet er et fjernlån: Hvis materialet er et fjernlån, vil viderelånet ikke kunne foretages, og brugeren får at vide at materialet er reserveret til en anden låner. Dette gælder, af tekniske årsager, uanset om fjernlånet er reserveret til en anden bruger. 

  • Kviklån: Vær opmærksom på, at appen for nuværende ikke kan skelne mellem almindelige udlån og kviklån, medmindre I har opsat regler for kviklån i Cicero. Hvis I har kviklån som I ikke ønsker skal kunne viderelånes, for at holde dem i hurtig cirkulation, skal I derfor opsætte låneregler for kviklån, der forhindrer viderelån.

Det er jeres valg 

Viderelån understøttes ved tilkøb af Lån & Aflever. Skulle I ikke ønske at lade brugerne låne materialer direkte fra hinanden, kan funktionen viderelån slås fra. Dette tilkendegiver I, ved at udfylde det tilsendte skema som modtages i forbindelse med købet. 

Hvis funktionen er slået fra, vil brugeren møde en besked om at viderelånet ikke kan gennemføres, og at materialet skal afleveres på biblioteket, før det kan lånes igen. 

flere-tags.png

Har jeres bibliotek ikke Lån & Aflever? 

Her kan du læse om funktionen Lån & Aflever og All-in-One. Du er også velkommen til at skrive til sales@redia.dk eller ringe på +45 70 20 11 30 for at høre mere.