Læs & Lyt er i brugertestet i Esbjerg, Billund og Aalborg kommune.
Læs & Lyt gør det muligt for bibliotekets brugere at låne og lytte til lydbøger og læse e-bøger direkte i Biblioteket-appen. Biblioteket-appen giver på den måde brugeren samlet adgang til alle bibliotekets materialer - både de fysiske og de digitale.
Onboarding og vejledning
Første gang brugeren benytter Læs & Lyt, bliver hun præsenteret for en vejledning i, hvordan man benytter funktionen.
Reservér eller lån materialet
Brugerne finder materialer i Biblioteket-appen, nøjagtig som hun plejer, ved at søge eller gennemse inspirationshylder. Når brugeren finder en lydbog eller en e-bog, der vækker interesse, kan hun enten:
- låne den med det samme
- eller reservere den, hvis der er kø til materialet.
Når brugeren vil reservere eller låne et materiale, møder hun et bekræftelses-flow.
Efter at have lånt et materiale kan brugeren med det samme åbne sin lydbog eller e-bog og begynde at læse den i appens e-bogsafspiller eller lytte til den i lydbogsafspilleren.
Reserveringer
Brugerens reserveringer af lydbøger og e-bøger findes på siden "Reserveringer" sammen med de fysiske reserveringer.
- Materialer, der er klar til afhentning (fysiske materialer) eller klar til at blive lånt (digitale materialer), ligger øverst på siden.
- Fysiske bøger, der kan afhentes, har status "Klar til afhentning".
- Digitale materialer, der kan lånes, har status "Klar til lån".
- Materialer, der endnu er ventetid på, har status "I kø" og en estimeret ventetid, hvis den er tilgængelig.
På denne måde er det altid tydeligt for brugeren, hvad hun kan gøre med de enkelte materialer.
Lån
Brugerens lånte materialer findes på siden "Lån".
Her er de opdelt i to faner:
1) Fysiske lån: hvor kan brugeren se sine fysiske lån
2) Digitale lån: hvor brugeren kan se lånte lydbøger og e-bøger. Det er her, de kan åbnes i lydbogsafspiller eller e-bogslæser.
På lånesiden kan brugeren ligeledes følge med i, hvilke materialer der snart udløber.
Fortsæt hvor du slap
For at gøre det nemt for brugeren at tilgå de digitale materialer, som hun er i gang med, har vi indført hylden "Fortsæt hvor du slap" på appens forside. Her kan brugeren finde de materialer, hun sidst har haft åbnet, og fortsætte med lydbogen eller e-bogen blot ved at klikke "Læs" eller "Lyt" på materialet.
Lydbogsafspiller
Når en lydbog åbnes og afspilles, foregår det i appens lydbogsafspiller.
Her kan brugeren:
- starte og pause sin lydbog
- "spole" 15 sekunder frem og tilbage i lydbogen
- ændre i oplæsningens hastighed.
E-bogslæser
Når en e-bog åbnes, foregår det i appens e-bogslæser. Første gang en e-bog åbnes, bliver den downloadet til brugerens device. Herefter bliver bogen åbnet det sted, brugeren er kommet til.
Her kan brugeren:
- bladre frem og tilbage i e-bogen
- finde og vælge andre kapitler
- sætte bogmærker, som gemmes og hurtigt kan findes igen.
Offline-adgang
Man kan høre lydbøger og læse e-bøger, mens brugerens device er i offline-tilstand, dvs. uden adgang til netværk eller wifi. For at se og afspille digitale materialer i offline-tilstand skal lydbogen eller e-bogen være downloadet til brugerens device. På lånets materialevisning, hvor bogen startes, kan man også downloade. Vær opmærksom på, at man kun kan downloade, mens der er netværksadgang. Det skal derfor være gjort på forhånd, inden devicet er offline.