1. Forside
  2. Biblioteket-appen
  3. Tilkøbsfunktion: Nyt til dig

Test af Nyt til dig

Når I har modtaget en mail fra Redia om, at Nyt til dig er klar til test, kan I følge denne vejledning.

Vejledning til test

Vigtigt: Sørg altid for at have den seneste version af Biblioteket-appen installeret, når du tester.

Skift til Staging-miljø

For at kunne teste funktionen skal du skifte til staging-miljøet, da funktionen i testfasen kun vil være slået til på dette miljø. 

I artiklen Hvordan skifter jeg til staging? kan du læse, hvordan du skifter miljø i appen. 

OBS: Husk at skifte tilbage til produktion, når du er færdig med at teste.

Vær opmærksom på at testen af Nyt til dig på staging-miljøet vil skille sig ud fra, hvordan det virker på produktion. På staging sendes nyhedsbreve med kortere interval, så testen afvikles mere effektivt.

Læs mere om Nyt til dig og antal/frekvens af nyhedsbreve, der sendes til brugerne på produktion.

 

For at få sendt de tre typer nyhedsbreve kan nedenstående vejledning følges:

Generel opsætning til Nyt til dig 

  1. Log ind med en testbruger
  2. Når du logger ind første gang, vil du blive mødt af en feature announcement, hvor du skal godkende og trykke “Tilmeld nyhedsbrev”
  3. Naviger ind i appens “Indstillinger” → “Email” og se at knappen er grøn ud for “Modtag Nyt til dig via email”
    1. Tjek at mailen der er registreret i appen, er den mail du ønsker at modtage nyhedsbreve til
    2. Husk at gemme indstillingerne på “Gem ændringer”

“Mangler du en ny læseoplevelse?” (interval nyhedsbrev)

  1. Sørg for at følge “Generel opsætning til Nyt til dig”
  2. På Staging sendes nyhedsbrevet én gang om dagen kl. 8
  3. Hold øje med, at nyhedsbrevet modtages på den mail, du forventer
    1. Tjek, at bibliotekets afsender informationer ser rigtige ud i nyhedsbrevet
    2. Tjek, at du kan åbne nyhedsbrevet både på desktop og iOS/Android devices
    3. Tjek, at nyhedsbrevets materialer både linker til bibliotekets hjemmeside (fra desktop) og til Biblioteket-appen (på iOS/Android devices)
    4. Tjek, at materialerne i nyhedsbrevet er ledige og klar til lån
      (NB: materialet kan være blevet udlånt i tidsrummet fra nyhedsbrevet blev genereret til det blev åbnet).

“Forslag uden ventetid” (handlingsbaseret nyhedsbrev)

  1. Sørg for at følge “Generel opsætning til Nyt til dig”
  2. Reservér et materiale i appen, hvor din plads i køen skal være minimum 2 gange større end antallet af eksemplarer af materialet. Eksempelvis hvis der er 5 eksemplarer, skal du være minimum nr. 10 i reserveringskøen. Du kan med fordel tjekke i Cicero, hvor du både kan se antallet af reserveringer og eksemplarer.
  3. På Staging tjekkes der for relevante nyhedsbreve at sende hvert 30. min. (både “Forslag uden ventetid” og “Fordi du har lånt”). Nogle parametre kan gøre, at der ikke sendes handlingsbaserede nyhedsbreve, selvom du har reserveret et materiale (punkt 2). For eksempel hvis der ikke er covers, titler, beskrivelse, forfatter eller årstal på materialerne.
  4. Hold øje med, om der modtages et handlingsbaseret nyhedsbrev
    1. Tjek, at bibliotekets afsenderinformationer ser rigtige ud i nyhedsbrevet
    2. Tjek, at du kan åbne nyhedsbrevet både på desktop og iOS/Android devices
    3. Tjek, at nyhedsbrevets materialer både linker til bibliotekets hjemmeside (fra desktop) og til Biblioteket-appen (på iOS/Android devices)
    4. Tjek, at det øverste materiale i nyhedsbrevet (lige efter teksten “Vi har samlet forslag til dig uden ventetid, fordi du reserverede:”) matcher det reserverede materiale (punkt 2).
    5. Tjek, at materialerne i nyhedsbrevet er ledige og klar til lån
      (NB: materialet kan være blevet udlånt i tidsrummet fra nyhedsbrevet blev genereret til det blev åbnet).

“Fordi du har lånt” (handlingsbaseret nyhedsbrev)

  1. Sørg for at følge “Generel opsætning til Nyt til dig”
  2. Sørg for at have et lån på brugeren, du tester med
  3. Fremryk afleveringsdatoen på lånet - husk dog at tage højde for afleveringspåmindelsen, som er sat op i Cicero. Det er nemlig afleveringspåmindelsen, der udløser afsendelsen af dette nyhedsbrev. Når I planlægger testen kan afleveringsdatoen med fordel fremrykkes til fx fire dage efter planlægning af testen, hvis afleveringspåmindelsen er sat til tre dage før aflevering i Cicero.
  4. På Staging tjekkes der for relevante nyhedsbreve at sende hvert 30. min. (både “Forslag uden ventetid” og “Fordi du har lånt”). Nogle parametre kan gøre, at der ikke sendes handlingsbaserede nyhedsbreve, selvom afleveringspåmindelsen er blevet fremrykket på et materiale (punkt 3). For eksempel hvis der ikke er covers, titler, beskrivelse, forfatter eller årstal på materialerne.
  5. Hold øje med, om der modtages et handlingsbaseret nyhedsbrev
    1. Tjek, at bibliotekets afsenderinformationer ser rigtige ud i nyhedsbrevet
    2. Tjek, at du kan åbne nyhedsbrevet både på desktop og iOS/Android devices
    3. Tjek, at nyhedsbrevets materialer både linker til bibliotekets hjemmeside (fra desktop) og til Biblioteket-appen (på iOS/Android devices)
    4. Tjek, at det øverste materiale i nyhedsbrevet (lige efter teksten “Vi har samlet forslag til dig, fordi du lånte:”) matcher det lånte materiale, der er tæt på afleveringsdatoen (punkt 3).
    5. Tjek, at materialerne i nyhedsbrevet er ledige og klar til lån
      (NB: materialet kan være blevet udlånt i tidsrummet fra nyhedsbrevet blev genereret til det blev åbnet).

Vigtigt: Vær opmærksom på, at der kun kan modtages ét handlingsbaseret nyhedsbrev af gangen. Derfor vil det være bedst at teste de handlingsbaserede nyhedsbreve forskudt af hinanden.

Ved fejl - underret Redia

Hvis I har spørgsmål eller støder på fejl, så rapporter dem enkeltvis ved at indsende en supportsag her på Redia Guide.

Klarmelding

Når det vurderes, at testen er veloverstået, aftaler vi en dato for idriftsættelse. På den ønskede dato slår vi Nyt til dig-funktionen til på produktion, og dermed kan jeres brugere begynde at tilmelde sig nyhedsbreve i appen.