Notifikationer

Under fanen "Notifikationer" i Log er det muligt at få en oversigt over de beskeder, brugeren har modtaget.  

Log tilgås ved at logge ind her - vælg bibliotek og brug samme login som ved konfiguration af app'en. 

Vha. CPR- eller lånernummer kan en konkret bruger søges frem. Det, som fremgår i Log, er det samme, som brugeren har i sin beskedhistorik i appen. De brugere, som har tilladt push-notifikationer, vil også have modtaget beskederne som sådanne. 

Vi arbejder i øjeblikket på at videreudvikle Log med henblik på at optimere brugergrænsefladen markant.

Liste over beskeder 

Oversigten i Log viser en liste over afsendte beskeder inden for en afgrænset tidsperiode. Det er muligt at indsnævre eller udvide oversigten ved at ændre på datoerne, så det er nemmere at fremsøge en specifik besked. Beskederne gemmes dog stadig kun i 30 dage jf. persondataloven. Se evt. Hvorfor ligger notifikationer i app’en længere end 30 dage? 

Hver besked er gengivet med:

  • Dato og præcis tidspunkt for oprettelse/afsendelse af besked.
  • Type af besked f.eks. om afhentning af reserverede materialer eller om aflevering af lånte materialer.
  • Titel på beskeden.
  • Tekst dvs. starten af teksten. Fold beskeden ud for at se hele teksten. 
  • Dato og præcis tidspunkt for, hvornår beskeden er set af brugeren. 

Ved at trykke på pilen i venstre side fremgår hele beskedteksten.

Sk_rmbillede_2019-09-03_kl._09.14.36.png

Bibliotekets dokumentation

Log er bibliotekets dokumentation for, at beskeder er blevet sendt til brugeren. 

Eksempelvis hvis en bruger påstår ikke at have fået en besked om, at et reserverede materiale var klar til afhentning, og derfor ikke har fået afhentet sit materiale og måske mistet sin plads i reserveringskøen, så er det i Log muligt at søge brugeren og den pågældende besked frem for at be- eller afkræfte brugerens påstand.