1. Forside
  2. Biblioteket-appen
  3. Opsæt appen til jeres Bibliotek

Test på appens stagingmiljø

Inden du går i gang

  • Operativsystem - Kontroller om den telefon der testes på har fået opdateret til det nyeste operativ-system. Appen kan godt håndtere ældre operativsystemer, men der er en grænse for hvor mange versioner tilbage den understøtter. Derfor er det god ide at opdatere til det nyeste operativsystem.
  • Til iOS og Android

    Det gøres nemt ved at vælge “Skift kommune” i appen. I stedet for at skrive en kommune på “Vælg kommune”-siden, skriver du blixen.

    Det gælder både for iOS og Android fra version 3.4.0 af appen*. 

    Der dukker en menu op, hvor du kan vælge “Staging”.  Det er en god ide at genstarte appen ("dræbe" og åbne igen) efter skiftet til staging (der kan ligge noget i cachen, hvis I tidligere har testet noget på staging). 

 Testen - punkt 1-4

  1. Gennemgå punktet "Inden du går i gang" for at se hvordan der logges ind på staging-miljøet, og for at sikre telefon er understøttet.
  2. Hent appen "biblioteket" fra GooglePlay (Android) og AppStore (iOS): 
  3. Gennemgå punktet " Hvad testes der" for at se hvad der skal testes.
  4. Gå ind og tast i sheet dokumentet hvis der noget som ikke virker som det skal, og skriv det ind under jeres kommune ved de faner som billedet viser: 

Sheet til indtastning

  1. Hvis alt er i orden vil i snarest derefter overgå til produktion, så alle andre også kan se at jeres kommune er på appen. 

Hvad testes der

Generelt

  • Bemærk at bogforsider mangler flere steder. Dette er et brøndproblem som DDF arbejder på at løse sammen med DBC.

Søgning

  • Lav en søgning med et værk, som I ved at biblioteket har på hylden. 
    • Kontroller om appen viser at værket er hjemme. 
  • Lav en søgning med et værk, som I ved at biblioteket ikke har på hylden. 
    • Kontroller at appen viser at værket ikke er hjemme. 

Åbningstider

  • Automatiske åbningstider (biblioteker som har DDB CMS)
    • Der bør testes om åbningstiderne på DDB CMS, stemmer overens med dem på på appen?
  • Manuelle åbningstider (biblioteker som ikke har DDB CMS)
    • Der bør testes om de manuelle åbningstider som er indtastet  i "biblioteket.redia.dk" stemmer overens med dem på appen?

Logo

  • Logoet er ikke synligt når der logges på. Det er ikke altid at logoet slår igennem på staging-miljøet. Derfor bør I ikke tage det så tungt, da det sandsynligt vil dukke op på produktionsmiljøet. 

Nyheder og arrangementer

  • Hvis bibliotekerne ikke har DDB CMS, kan dette punkt springes over.  
  • Der bør testes om de nyeste nyheder og arrangementer fra DDB CMS kan ses på appen. 

Materialekarruseller på appens forside

  • Hvis biblioteket ikke har valgt egne materialekarruseller, kan dette punkt springes over.  
  • Hvis biblioteket har valgt at vise deres egne materialekarruseller, stemmer de da overens med dem fra DDB CMS? 

*På ældre versioner af appen end 3.4.0 skal du skrive gutenberg i stedet for blixen.