På huskelisten kan brugeren lave en liste over de materialer, som hun finder interessante, men ikke ønsker at reservere eller låne lige nu. Eller som hun gerne vil huske til senere.
Tilføj materialer til huskelisten
Materialerne tilføjes listen fra materialevisningen. Med et tryk på knappen "Føj til huskeliste" bliver materialet gemt på brugerens huskeliste. Når materialet findes på huskelisten, bliver den tilsvarende knap til "Fjern fra huskeliste", hvormed materialet kan fjernes fra listen. Brugeren kan altså nemt se om et materiale findes på hendes huskeliste, afhængigt om hun kan tilføje eller fjerne et materiale fra hendes liste.
Huskelisten ses under “Min side” i bundmenuen, hvor det også er muligt at fjerne flere materialer fra listen på én gang, via menuen øverst i højre hjørne.
Synkronisering med hjemmeside
Hvis brugeren allerede har en huskeliste på bibliotekets hjemmeside, kan den synkroniseres med huskelisten i Biblioteket-appen. Så kan brugeren tilgå sine gemte materialer nemt og hurtigt på en samlet liste på tværs af app og hjemmeside.
For at synkronisere huskelisten til appen skal brugeren logge ind på bibliotekets hjemmeside én gang efter opgradering af hjemmesiden (marts 2020). Dette er nødvendigt, da materialerne fra hjemmesiden først overførtes til den tværgående funktionalitet efter denne hjemmesideopgradering. Herefter vil de to huskelister synkronisere, så når brugeren tilføjer et materiale til huskelisten i appen, vil det også ses på listen på hjemmesiden og omvendt.