1. Forside
  2. Biblioteket-appen
  3. Opsæt appen til jeres Bibliotek

Håndtering af mellemværender efter ØiR

Når biblioteket overgår til ØiR, ændrer det den måde, hvorpå man kan betale mellemværender i appen. Brugeren kan desværre ikke længere betale sine mellemværender ved at blive sendt direkte til MobilePay. 

Efter indførelse af ØiR ledes brugeren i stedet over i kommunens betalingssystem. 

Disse betalingssystemer er forskellige fra kommune til kommune. Eksempelvis bruges der i nogle kommuner “Mit betalingsoverblik”, som er et website, der samler alle borgerens mellemværender med kommunen. Her skal brugeren logge ind med NemId, og dette vil foregå helt afkoblet fra Biblioteket-appen. 

Sådan ser appen ud i forskellige scenarier

Biblioteket har link til betalingssystem

Brugere, der bor i kommuner med betalingssystemer som ovennævnte, får vist en betal-knap som leder over til betalingssystemet. Siden åbnes i en browser på brugerens devices, og altså ikke i Biblioteket-appen.  

_iR2.png

[Skærm 1]

Biblioteket benytter ikke et online betalingssystem

Visse betalingssystemer har ikke mulighed for at sende brugeren over på et site, hvor betalingen kan afvikles. De biblioteker, som anvender et sådant system, får ikke en Betal-knap i appen, men kan angive en kort tekst, f.eks. “Biblioteket kontakter dig med information om, hvordan du kan betale”.    

_iR3.png

[Skærm 2]

Overgangsperiode 

I overgangsperioden, indtil alle bibliotekets mellemværender er overført til ØiR, vil brugere der har mellemværender tilskrevet før skæringsdatoen for overgangen til ØiR kunne møde to måder at betale på i appen: 

  • Gamle mellemværender betales med MobilePay i appen (for de kommuner som har tilkøbt mobilepay)
  • Nye mellemværender betales via betal-knappen, som leder ud af appen og over i kommunens betalingssystem

Eksempel, hvor biblioteket har MobilePay:

                              _iR4.png      _iR5.png

                                         [Skærm 3a]                                   [Skærm 3b]

Hvad skal I gøre som bibliotek?

Senest 2 uger, inden I er klar til at overgå til ØiR, bedes I sende en besked til os via Redia Guide med følgende informationer: 

  • Dato for, hvornår I vil have løsningen koblet på
  • URL til ØiR-betalingssystem (såfremt kommunen har en sådan)
  • Evt. infotekster til ØiR-betaling (se nedenfor) 

Tekster, der kan konfigureres pr. kommune

Alle tekster, der relaterer sig til ØiR-mellemværenderne kan ændres, dvs.:

  1. Du sendes til kommunens betalingssystem (skærm 1) 
  2. Biblioteket kontakter dig med information om, hvordan du betaler (skærm 2) 
  3. Mellemværender, som er overgået til nyt betalingssystem (skærm 3b)
  4. Bemærk. Der kan gå op til 24 timer fra du har betalt til din liste opdateres (Skærm 1, 3b)

OBS: Punkt 1 og 2 er for biblioteker hhv. med og uden link til betalingssystem, og det vil ikke være nødvendigt at forespørge ændring på begge. Hvis kommunen ikke eksplicit beder om andre tekster ved klarmelding til Det Digitale Folkebibliotek, anvendes ovenstående tekster.