På Log kan man slå op og se transaktioner fra Biblioteket-appen under fanen "MobilePay".
Log ind her - brug samme login som ved konfiguration af appen.
I betalingsloggen kan man:
- Søge en specifik betaling frem vha. Betalings-id fra brugerens email-kvittering eller regningsnummer fra Cicero.
- Se en liste over betalinger for en given periode.
- Finde statistik for antal betalinger og samlet beløb.
Vi arbejder i øjeblikket på at videreudvikle Log med henblik på at optimere brugergrænsefladen markant.
Søg specifik betaling
Det er muligt at søge en bestemt betaling frem og se loggen for, hvordan betalingen er gået. Dette kan f.eks. bruges i tilfælde, hvor en biblioteksbruger har en kvittering for et beløb, som de ikke mener, er gået igennem på deres profil. Her kan det også være nødvendigt at slå den pågældende bruger op i Cicero.
På brugerens email-kvittering findes et Betalings-id, som man kan bruge til at slå betalingen op. NB: I Log hedder det Ordre-id.
Man kan også slå regningsnummeret fra Cicero op vha. feltet "FeeId".
(Screenshot til venstre: email-kvittering. Screenshot til højre: Log)
Se liste over betalinger for en periode
Brug felterne til at vælge den ønskede periode, og tryk på "Søg". Vær opmærksom på, at man i højre side kan vælge om, man vil se alle betalinger, eller kun dem som er afsluttet eller ikke-afsluttet.
Find statistik for en bestemt periode
Vælg den ønskede periode og tryk på knappen "Sum af MobilePay-betalinger". Nu kommer der en oversigt over antal betalinger fordelt på gebyrer og erstatninger samt de samlede beløb i danske kroner.