Opsætning af MobilePay

Hvordan virker MobilePay-funktionen?

Hvis biblioteket er tilmeldt MobilePay-funktionen, kan bibliotekets brugere betale deres mellemværender gennem appen. Dette gøres ved at trykke på knappen "Betal med MobilePay" under "Mellemværender"-fanen på "Min side". Hele beløbet betales på én gang. 

Gennem MobilePay Online-integration, kan Biblioteket-appen skifte direkte over til MobilePay-appen, med oplysninger om beløb og modtager udfyldt. Det eneste, brugeren skal gøre, er at skrive sin MobilePay-kode og swipe. Efter betalingen er gennemført, vil brugeren automatisk blive sendt tilbage til Biblioteket-appen.

Læs mere om MobilePay-funktionen

Læs også FAQ: Hvorfor reserveres beløbet i MobilePay?  

Tilmeld MobilePay

For at tilmelde jer MobilePay-funktionen, skal I hente og udfylde formularen (vedhæftet nederst) og indsende den til mobilepay@redia.dk.

I modtager en bekræftelse og yderligere vejledning, når vi har modtaget formularen. 

Etableringsomkostninger: 12.500 kr. pr. kommune.

Klar til at teste  

Hvis I allerede har tilmeldt jer MobilePay-funktionen og har fået besked fra Redia om, at I kan teste løsningen, skal I gå til vejledningen Test af MobilePay-funktionen.