Indsend en supportsag via Redia Guide forsiden på knappen i øverste højre hjørne. Eller klik på linket herunder. Hvis du udfylder punkterne, som beskrevet nedenunder, har support-teamet et bedre udgangspunkt for at hjælpe.
Navn og Bibliotek:
Biblioteker kan have forskellige indstillinger og funktioner. Derfor er det vigtigt for support-teamet at vide, hvilket bibliotek supportsagen drejer sig om.
E-mail adresse:
Hvis du ikke er logget ind, skal du indtaste e-mailadresse. Hvis du er logget ind, er det ikke nødvendigt, og du vil samtidig have mulighed for at sætte andre CC på supportsagen.
Vælg produkt:
Vælg "Biblioteket-appen" som produkt i drop-down menuen og udfyld de felter, som er relevante for at svare på supportsager om dette produkt.
Vælg enhed:
Vælg i drop-down menuen hvilken enhed supportsagen drejer sig om. Det kan være iOS, Android eller begge dele. Disse informationer er vigtige for at kunne reproducere og fixe fejlen.
Software-version:
Indtast din enheds software-version. Software-versionenen findes ved at gå ind under "Indstillinger" på din smartphone.
App-version:
Det kan være en stor hjælp for support-teamet at kende til app-versionen som supportsagen drejer sig om. App-versionen kan ses i appen under "Mere" i nederste højre hjørne (fx. v. 3.6.3)
Emne:
Lav en sigende overskrift for fejlen:
- Vær konkret f.eks. "Forkert tekst ved betaling" eller "Relaterede materialer vises ikke".
- Undgå generelle vendinger som "Android-fejl" eller "Problemer med appen".
Beskrivelse:
Beskriv supportsagen så præcis som muligt:
- Hvor i appen befandt du dig, da fejlen indtraf?
- Hvad oplevede du?
- Vær konkret f.eks. "Trykker på x knap, den blinker ved klik, men der sker ikke noget".
- Undgå vendinger som "Anmeldelser virker ikke".
- Hvordan så det ud?
- Tag meget gerne screenshots og vedhæft dem til supportsagen.
- Hvad gik forud?
- F.eks. "Er inde på et materiale "Cash" af Jens Lapidus > starter en søgning i øverste højre hjørne > trykker tilbage fra søgningen via pilen i venstre hjørne > kommer tilbage til søgningsfeltet, ikke det oprindelige materiale.
- Opleves fejlen i forbindelse med "content" f.eks.:
- Angiv da relevant info, f.eks. materialets titel og forfatter eller arrangementets titel og dato.
- Et materiale
- Et arrangement
- Evt. login til en testbruger, som det kan genskabes for.
Vedhæft:
Vedhæft meget gerne screenshots ved f.eks. fejlmeldinger, det gør det lettere at producere fejlen.
OBS! Skriv eller tilføj aldrig filer med personoplysninger på dine supportsager.