Hvad er Kø+?

Kø+ er en tilkøbsfunktion til Biblioteket-appen.

Funktionen nedbringer ventetid på materialer og gør det endnu lettere for brugeren at få overblik over deres reserveringer. Samtidig sparer det biblioteket for at sætte materialer på reserveringshylden, som ikke bliver afhentet.

Kø+ er en del af pakken All-in-One. Læs mere her.

Afhentning og interessedato

Brugeren får flere muligheder i forbindelse med hendes reservation. Hun kan vælge et afhentningsbibliotek og en interessedato, når hun reserverer et materiale.

Ved at brugeren vælger en interessedato, kan vi sikre at materialet stadig er relevant for brugeren efter en given periode. Hvis materialet ikke er relevant for brugeren længere, behøver det ikke at blive sat frem på hylden.

  materialevis-med-prik-knap.png      Bibapp_mockup2.png      Bibapp_mockup3.png

                              dato1.png      dato2.png

Vær opmærksom på at udregningen af default interesseperiode er anderledes mellem FBS (Fælles Bibliotekssystem) og på appen. Derfor kan man nogle gange opleve, at der vil der være en dags forskel.

Tilvalg af interessedato for DK5-grupper

Størstedelen af uafhentede reserverede materialer er oftest fagbøger: hele 70%. Indenfor fagbøgerne er størstedelen af de uafhentede materialer inden for specifikke DK5-grupper. 

DK5-grupper der oftest ikke afhentes på København Hovedbibliotek:

  • 61. Medicin og Sundhedsvidenskab
  • 30. Samfundsvidenskaberne i alm.
  • 99. Personalhistorie. Genealogi
  • 64: Hjem og husholdning
  • 60: Teknik i alm.
  • 37: Uddannelse. Opdragelse. Undervisning. Folkeoplysning
  • 34: Lov og ret. Lovgivning

For at formindske antallet af uafhentede reserveringer, inkluderer reserveringsflowet på disse DK5-grupper et trin, hvor brugeren skal tage stilling til, hvornår materialet ikke længere har interesse.
Hvor der ellers i reserveringsflowet er en prædefineret interessedato, som brugeren ikke nødvendigvis skal tage stilling til, inkluderer reserveringer af disse DK5-grupper et påkrævet valg af interessedato. Når brugeren aktivt tilkendegiver, hvornår materialet er relevant, vil materialet ikke blive sat frem på hylden, når perioden er udløbet.

DK5.png

Da det ikke nødvendigvis er alle biblioteker, der har samme udfordringer, er det frit for biblioteket at slå funktionen til eller fra. 

Besked om fortsat interesse

Hvis brugeren har tilladt notifikationer fra appen, modtages en push-besked. Denne fører brugeren over til beskeden i Biblioteket appen, hvor hun bliver mindet om sin reservation.

Har brugeren ikke push-beskeder slået til, vil en badge på appen gøre brugeren opmærksom på beskeden.

Hvis brugeren stadig er interesseret i at låne materialet, beholder hun sin plads i køen. Hvis hun ikke længere er interesseret, kan hun vælge at fjerne sin plads i køen, så materialet kan gå videre til den næste.

                              besked.png      K_side.png

Hvornår sendes beskeden?

Brugeren vil tidligst modtage en besked 14 dage efter at have foretaget reserveringen, da vi formoder, at brugeren stadig kan huske sin reservering og derfor ikke skal forholde sig til den endnu. 

Målet med kø-funktionen er at nedbringe brugerens ventetid og mindske bibliotekets opsætning af uafhentede materialer. Beskeden skal derfor komme, inden materialet sættes på reserveringshylden. Brugerens kø-nummer holdes op mod antallet af eksemplarer, som biblioteket ejer. Når kø-nummeret er det samme som eller mindre end antallet af eksemplarer, vil notifikationen blive sendt. Det vil her potentielt kunne blive brugerens tur næste gang. Diagrammet nedenfor viser betingelserne for, hvornår brugeren modtager en notifikation.

K_-funktion_diagram.png

Reserveringer på pause

Med Kø+ får brugeren mulighed for at sætte sine reserveringer på pause i en periode, så reserveringer ikke bliver opfyldt på et tidspunkt, hvor brugeren ikke kan hente materialet.

At kunne sætte reserveringer på pause er en fordel, hvis en bruger er på ferie eller blot har mindre tid til at læse i en periode. På den måde er det muligt beholde sin plads i køen til et populært materiale, selvom man ikke kan låne det lige nu. 

                              reserveringliste-prik-knap.png      reserveringliste-pause-prik-knap.png

Brugeren vælger en dato på kalenderen som startdato for pausen, og derefter vælger hun en slutdato. Når hun har bekræftet, vil hendes reservationer blive sat på pause i denne periode. Brugeren kan til enhver tid afbryde pausen.

                              pause1.png      dato2.png

                              dato3.png      reservering-pa_-pause-prik-knap.png

Den enkelte kommune kan sætte et antal dage fra dags dato, hvor brugeren ikke kan sætte sine reserveringer på pause - fordi materialet allerede kan være på vej til brugeren. Dette er for at imødekomme bibliotekets behov for dage til at processere materiale klar til brugeren. Når Kø+ tilkøbes, kan biblioteket vælge det antal dage, som passer til deres behov.

Vær opmærksom på, at muligheden for at sætte reservering på pause i appen findes under “Reserveringer”, hvilket adskiller sig fra funktionen på bibliotekets hjemmeside. Dette er gjort for at knytte funktionen tættere til det sted, hvor brugerne administrerer deres reserveringer. 

Muligheden for at sætte/ændre i interessedato er også en del af reserveringsflowet i appen.

Send til kalender

Brugeren får også mulighed for at tilføje afhentning af reservering som en begivenhed i brugerens egen kalender.

Et tryk på knappen “Send til kalender” fører brugeren til standardkalenderen på hendes telefon med den pågældende dato udfyldt. Begivenhedens titel udfyldes ligeledes automatisk med teksten “Hent senest “TITEL””

Funktionen findes også til lånesiden, så materialets afleveringsdato kan sendes til brugerens kalender.

  din-reservering.png      ny-begivenhed.png      I-kalender.png

De funktioner, der knytter sig specifikt til de lånte eller reserverede materialer, findes på Lånevisning og Reserveringsvisning.

Lånevisning med Kø+

Brugeren kan fra lånevisningen hurtigt sende afleveringsdatoen til sin kalender og forny materialet, hvis det er ledigt. Hun kan desuden finde information om sit lånte materiale ved at klikke på “Gå til materialet”.

                              nystatus.lån2      nystatus.lån

Reserveringsvisning med Kø+

Fra reserveringsvisningen kan brugeren hurtigt justere eller fjerne sin reservation, mens hun er i kø. Når materialet er klar til afhentning kan hun sende afhentningsdatoen til sin kalender. Brugeren kan også finde information om sit reserverede materiale ved at klikke på “Gå til materialet”.

  nystatus.reserveringkø      nystatus.reservering      nystatus.reservering2

Kø+ til dit bibliotek?

Hvis du ønsker at høre mere om Kø+ eller All-in-One til dit bibliotek, er du meget velkommen til at skrive til sales@redia.dk eller ringe på +45 70 20 11 30.